Kaj Nørholm forlader Ambitus

Interview ved Bent Bille
Foto: Bjørn Larsen

 

Kaj Nørholm har i mange år været Ambituskorets inspirerende leder. Nu har han til alles beklagelse meddelt, at han forlader koret efter næste koncert. Vi har fået lov til at besøge Kaj og stille ham nogle spørgsmål i den anledning. Vi sætter os til rette i lænestolene; men sommeren og solen lokker os straks ud i havestolene.

Kaj, det er ikke så længe siden, du lod dig pensionere efter en årrække som rektor for Vestfyns Gymnasium. Nu forlader du også Ambitus – hvorfor?

Jeg har to hovedgrunde. Den ene er: både min kone og jeg er nu pensionister, og vi vil udnytte den nyvundne frihed. De ugentlige prøveaftener med koret indskrænker den frihed – og det vil være for ubehageligt, hvis jeg aflyser prøverne for tit. Den anden grund er, at vi nu har været sammen i mange år, og det kan være godt med fornyelse. Man skal bare igennem overgangsbeværlighederne. Måske vil et par af de mangeårige medlemmer af koret benytte lejligheden til at holde op. Måske kan det blive en stor opgave at tilpasse sig det nye. Men jeg kan sige, at det for mig har været en svær beslutning. Det vil blive et savn.

Hvor gammelt er Ambitus?

Det hele begyndte for femten år siden – kort efter, at vi var kommet til Glamsbjerg. Inger Krarup fra musikskolen spurgte, om jeg ville være med til at starte et sangkor. Vi startede i al beskedenhed på Glamsbjergskolen; der meldte sig for få, og nogle havde meldt sig under forkerte forudsætninger, så der måtte en omstart til. Vi flyttede til gymnasiet, hvor vi havde bedre pladsforhold og bedre adgang til materialer. – Jeg har også opdaget, hvad det betyder at have nøgler til prøvestedet. Efter min pensionering må vi undertiden stå foran en låst dør og vente på, at en eller anden forbarmer sig over os og lukker os ind!

Ved du, at Ambitus i folkemunde hedder ”Kajs Kor”?

Nej. Det skræmmer mig lidt; man får for megen magt, når man bliver gammel i gårde.

Hvordan vil du karakterisere koret?

Det er et ambitiøst kor (husk, at det ikke har noget med navnet at gøre. Ambitus betyder spændvidden mellem den højeste og den laveste tone). Koret prøver at lave tingene godt – gøre dem ordentligt færdige. Folk er mere med for musikkens end for det sociale samværs skyld. Selvfølgelig er der en bølgebevægelse i et kors kvalitet, tildels afhængigt af den naturlige udskiftning af sangere. Pudsigt nok kommer man først i tanker om udskiftningen, når tager et stykke op, vi havde indstuderet for år tilbage; så står der pludselig nogle, der skal begynde fra bunden. – Koret har udviklet sig. I de første år arbejdede vi med traditionelle korsatser; men efterhånden fik vi også det rytmiske med, og musicals. Vi har noget for mange former for smag. Også for min smag!
Koret kunne godt have brug for at få nogle unge sangere med. Det var fint at have dem med, når vi lavede større arrangementer. Men de stopper igen, når det bliver hverdag . Måske bliver det anderledes nu, hvor koret får en ny profil.

Hvordan ”ser et kor ud” – set fra en korleders synsvinkel?

Jeg tror, jeg har det som kunstneren, der vil lave en skulptur. Jeg kan både se og høre det, når jeg former mit materiale. ”Jeg kan se et billede af lyden” . Processen lykkes bedst ved at man er oplagt, når man kommer til prøven.

Har Ambitus arbejdet sammen med andre musikgrupper?

Ja. Det har vi haft megen glæde af, når vi har lavet de store ting, f.eks Fynsk Forår og Messias. Mest har vi arbejdet sammen med Vestfynskoret, men også med Langesøkoret. Også samarbejdet med gode orkestre har givet store oplevelser. Med Odense Symfoniorkester om Carl Nielsen. - Til Messias havde vi et professionelt barokorkester. Mindre grupper, også rytmiske, har vi haft ved flere arrangementer, f.eks. til Misa Criolla. Vi har også oplevet glæden ved at føle det løft, det giver at arbejde sammen med professionelle solister. Det lønner sig, at jeg har gode forbindelser i musikverdenen: ved et af vores arrangementer mødte fire medlemmer af Radiosymfoniorkestret op og var med! Og da vi optrådte ved Good Old Days, kunne vi levere Per Pallesen som konferencier.
Når man har de store arrangementer, fokuserer man på helheden, men når vi er alene, kan vi lægge mere vægt på at have alle detaljer i orden.

Skal koret have begivenheder at se frem til?

Ja, ikke alene når det gælder de støre ting, men også når vi laver vores eget. Det hører til ambitionerne.

Hvordan forestiller du dig korets fremtid?

Jeg venter en fornyelse og et generationsskifte. Det er nødvendigt, når koret skal leve videre. Jeg ved, at et par af sangerne vil benytte lejligheden til at stoppe sammen med mig, så der skal nyt blod til. Det er vigtigt, at vi bevarer korets mandsstemmer.

Hvad vil dukke op i din erindring, når du i fremtiden tænker tilbage på Ambitus?

Det bliver for det første de store begivenheder – situationerne, som får os til at sige: ”Kan I så huske…?” Nogle high lights var koncerter, hvor vi optrådte alene. Det største var nok, da vi optrådte i Børglum; da var koret helt på toppen. For det andet vil jeg komme til at mindes hyggen ved vores korprøver.

Hvilke fremtidsplaner har du nu, hvor du ikke er bundet af korprøverne og al forberedelsen til dem?

Vi vil bruge friheden til at rejse og gå til koncerter. Men jeg vil gerne have nogle enkeltopgaver, for de går ikke ud over friheden.